Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fransk genforsikringsselskab får høvlet milliarder af børsværdien efter nedjustering

16/7 16:22

Der er gode og dårlige dage på børsen, og for det franske genforsikringsselskab Société Commerciale de Réassurance, Scor, er det i den grad en af de dårlige.

En skuffende udvikling inden for livs- og sundhedsforsikring har tirsdag på børsen i Paris sendt selskabets aktie ned med hele 27 pct.

Det svarer til et fald i selskabets samlede børsværdi på 1,24 mia. euro eller på godt 9 mia. kr.

Scor kommer med regnskab for andet kvartal 30. juli, men vurderer nu, at resultatet i sin livs- og sundhedsforsikringsenhed vil give et minus i kvartalet på ca. 400 mio. euro.

Scor advarer om, at der kan komme yderligere negative justeringer, og at resultatet for hele året i den del af forretningen ventes at blive betydeligt ringere end de 500 mio. euro, som det indikerede i forbindelse med præsentationen af tallene for første kvartal.

Nedjusteringen i livsforsikringsforretningen skaber bekymringer for robustheden af selskabets kapitalposition og udbyttepolitik, da enheden udgør en stor del af koncernens finansielle position, lyder det fra analytiker Charles Graham fra Bloomberg Intelligence.

.\\˙ MarketWire