Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Morgan Stanley-aktien vender rundt til rekordkurs efter telekonference

16/7 16:59

Selv om den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley før åbningen leverede hvad der kunne ligne meget solide tal for andet kvartal, så var investorernes reaktion på regnskabet umiddelbart negativ fra børsåbningen i USA tirsdag.

Det er der dog vendt om på efter fem kvarters aktiehandel i New York, hvor faldet på et par procent fra åbningen er skiftet ud med en kursstigning på 3,4 pct. til 108,85 dollar.

Hvis niveauet holder dagen ud vil der være tale om kursrekord.

Den positive vending i aktien kan skyldes meldinger fra den telekonference, som bankens ledelse har holdt for analytikere efter annonceringen af regnskabet.

Regnskabet viser samlede indtægter i andet kvartal på 15,02 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 14,27 mia. dollar.

Indtægterne fra formuepleje skuffede en smule, mens indtægter fra aktiehandel og obligationer var bedre end ventet.

På bundlinjen steg resultatet til 3076 mio. dollar fra 2182 mio. dollar i andet kvartal sidste år.

Det svarer til en indtjening per aktie på 1,82 dollar, mens der var konsensusforventning om 1,65 dollar.

.\\˙ MarketWire