Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens obligationer: Lille rentefald efter amerikanske boligtal og europæisk inflation

17/7 17:12

Det danske obligationsmarked bød onsdag på let faldende renter, efter at en lille håndfuld nøgletal gav små udsving over dagen.

Konklusionen blev en rente på 2,40 pct. for den ledende toneangivende tiårige statsobligation, hvilket var 1 basispoint lavere end dagen forinden.

Onsdag var stemningen præget af tal for det amerikanske byggeri, inflationstal fra eurozonen og udsigten til flere taler fra centralbankmedlemmer i USA. En af de største begivenheder indtræffer dog først torsdag, hvor Den Europæiske Centralbank afslutter sit rentemøde.

Inflationen i eurozonen landede i juni på 2,5 pct., og det var helt som ventet. Dermed aftog inflationen en anelse fra 2,6 pct. måneden forinden.

Den amerikanske industriproduktion steg desuden 0,6 pct. i juni, hvilket var dobbelt så meget som ventet af økonomerne, der ifølge Bloomberg News estimerede en stigning på 0,3 pct. Tallet for måneden før blev dog revideret ned til en stigning på 0,7 pct. fra tidligere rapporteret 0,9 pct.

I løbet af eftermiddagen var Thomas Barkin, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Richmond, på talerstolen. Her lød det, at den aftagende inflation er et positivt signal, men at Federal Reserve fortsat har brug for mere data.

.\\˙ MarketWire