Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens obligationer: Renterne faldt tilbage efter ECB-meldinger

18/7 17:03

Renterne på det danske obligationsmarked steg lidt op til resultatet af rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, men efterfølgende vendte markedet rundt - og dagen endte med rentefald.

Den tiårige rente var før rentemeldingen fra ECB steget til 2,42 pct., men efter den ventede rentefastholdelse og det efterfølgende pressemøde med centralbankens topchef, Christine Lagarde, endte renten dagen i 2,39 pct. svarende til et fald på 1 basispoint fra torsdag.

Lagarde slog på pressemødet torsdag fast, at ECB ikke vil lægge sig fast på den fremtidige rentebane, og spørgsmålet om, hvad banken skal gøre på det næste rentemøde i september, står derfor vidt åbent.

- Det vil blive afgjort på baggrund af alle de data, som vi modtager, lyder det.

På rentemødet besluttede ECB at fastholde de tre ledende rentesatser, herunder indlånsrenten på 3,75 pct.

Fra USA viste den ugentlige opgørelse af førstegangsledige en stigning til 243.000 fra 223.000 ugen før. Økonomerne havde kun ventet en stigning til 229.000 nye ledige.

Erhvervslivets aktivitetsindeks fra Federal Reserve Bank of Philadelphia viste desuden en noget større stigning end ventet i juli til 13,9 fra 1,3 måneden før. Økonomerne havde ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg ventet et indeks på 2,9.

.\\˙ MarketWire