Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Mindre rentefald efter Biden-exit

22/7 09:07

Det danske obligationsmarked er mandag åbnet med en lidt lavere rente, efter at den amerikanske præsident, Joe Biden, har valgt at trække sit kandidatur til efterårets præsidentvalg.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation åbner mandag med et lille fald på 1 basispoint i 2,42 pct. efter fredagens stigning på 4 basispoint.

Joe Biden valgte søndag at trække sig fra præsidentvalgkampen for i stedet at pege på Kamala Harris, der ifølge Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel dog må betragtes som en tro kopi af den nuværende præsident.

Beslutningen kan ifølge seniorøkonomen afføde lidt nervøsitet, da andre kandidater kan komme i spil.

Nøgletalsmæssigt får markedsdeltagerne en stille start på ugen uden større data i kalenderen mandag.

I løbet af denne uge vil fokus især blive rettet mod onsdagens foreløbige PMI-erhvervstillidstal fra blandt andet eurozonen og USA samt torsdagens amerikanske BNP-rapport og fredagens PCE-kerneprisindikator.

Ugens amerikanske nøgletal kan blive afgørende for meldingerne på den amerikanske centralbanks næste rentemøde, der afsluttes med rentemeldingen den 31. juli.

Det betyder også, at nøgletalskalenderen er ekstra tom, da centralbankens renteudvalg er "blackout period", hvor ingen medlemmer må udtale sig.

.\\˙ MarketWire