Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Coloplast til tops sammen med grønne aktier i optursmarked

22/7 09:24

Coloplast er mandag i hopla efter en løftet anbefaling og de grønne aktier har også solid medvind efter at den amerikanske præsident, Joe Biden, har trukket sig fra præsidentvalgkampen og anbefalet sin vicepræsident, Kamala Harris, som præsidentkandidat.

- Vi vurderer dog, at det øger usikkerheden om udfaldet af præsidentvalget og valget til kongressen og stiller spørgsmål ved nogle af de seneste Trump-handler, vurderer Jyske Bank i sin morgenberetning.

- Det reducerer også sandsynligheden for, at Trump og republikanerne rydder bordet (dvs. vinder både præsidentposten og begge kamre i kongressen), fortsætter Jyske Bank.

Udsigten til en mindre magtfuld Donald Trump giver de grønne aktier lidt medvind. Ørsted stiger 1,8 pct. til 400,80 kr. og Vestas løftes 1,4 pct.

Samlet set fortsætter eliteindekset, C25, opturen med en stigning på 0,9 pct. til 1956,06 efter fredagens plus på 0,9 pct.

COLOPLAST I KRIDTHUSET HOS BARCLAYS

Coloplast løftes 3,1 pct. til 883,80 kr. efter at have fået løftet anbefalingen til "overvægt" fra "ligevægt" hos britiske Barclays, der samtidig har forhøjet kursmålet til 1015 kr. fra 880 kr.

Anbefalingsløftet kommer godt og vel en måned før Coloplasts regnskab for tredje kvartal af den forskudte regnskabsperiode 2023/24.

NORDEA OG DANSKE BANK FÅR POSITIV ANALYTIKERNYT

De største banker i C25-indekset har allerede aflagt regnskab og efter mandagens regnskab har Nordea fået sat sin anbefaling op til "køb" fra "hold" hos Jefferies, der fastholder kursmålet på 92,50 kr.

Nordea stiger 1,3 pct. til 79,58 kr.

Danske Bank aflagde sit regnskab fredag morgen, der foruden at vise en større bundlinjevækst end ventet bød regnskabet også på en nyhed om større udlodning til aktionærerne.

Det vurderes, at Danske Banks aktionærer kan se frem til en udlodning gennem udbytte og aktietilbagekøb på omkring 27 mia. kr. i 2024.

Meldingen blev godt modtaget af investorerne, der sendte aktien 7,7 pct. højere på dagen.

Mandag er aktien under teknisk pres med et fald på 4,5 kr. eller 2,1 pct. til 210,60 kr. som følge af fragået udbytterettighed på 7,50 kr. per aktie.

Hos finanshuset Arctic Securities bliver regnskabet også godt modtaget, da analytiker Roy Tilley har hævet sit kursmål for aktien til 245 kr. fra 230 kr. med en gentagelse af anbefalingen "køb".

Rockwool har efter sin opjustering sidste uge fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" hos Kepler Cheuvreux.

Mens anbefalingen er sænket, har Kepler Cheuvreux løftet kursmålet til 3100 kr. fra 3000 kr.

Aktien er med et plus på 0,8 pct. til 2941 kr. dog isoleret fra den negative anbefalingsændring

DFDS NEDJUSTERER FORVENTNINGERNE

Rederiet DFDS venter lavere fragtaktivitet året ud og sænker forventningerne til indtjeningen i 2024.

Selskabet venter nu et driftsresultat, EBIT, på 1,7 til 2,1 mia. kr. Der var tidligere ventet 2-2,4 mia. kr.

Aktien falder 2,7 pct. til 194,30 kr. ved åbningen mandag.

.\\˙ MarketWire