Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sanofi hæver prognosen for 2024 efter stærkt kvartal - aktien stiger

25/7 10:23

Den franske medicinalkoncern Sanofi leverede i andet kvartal over markedets forventninger på tværs af regnskabet. På den baggrund har selskabet opjusteret sine forventninger til indtjeningen per aktie.

Det belønnes med en kursstigning på aktiemarkedet. Aktien sendes op med 4 pct. til 97,32 euro. Dermed er aktien en af de under 100 aktier i det 600 aktier store fælleseuropæiske aktieindeks, Stoxx 600, der stiger torsdag formiddag.

Sanofi venter nu en flad vækst i den justerede indtjening per aktie i faste valutaer, hvor der før var spået en lavt encifret tilbagegang, oplyser selskabet i sit regnskab torsdag morgen.

- Vi fortsætter vores stærke præstation i 2024 og leverede en bredt funderet tocifret salgsvækst i andet kvartal, siger Sanofis administrerende direktør, Paul Hudson, i regnskabet.

- Vi er godt på vej til at levere på vores strategiske prioriteter for Sanofi om at blive et udviklingsdrevet og teknologiunderstøttet biofarmaceutisk selskab engageret i at betjene patienter og accelerere væksten. Understøttet af den tiltagende fremgang i Sanofis transformation løfter vi forventningerne til indtjeningen per aktie i 2024, fortsætter topchefen.

Sanofis salg voksede i andet kvartal med 10,2 pct. i faste valutaer til 10,75 mia. euro. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en omsætning på 10,42 mia. euro.

Her trak salget i divisionen Biopharma den største del af læsset med et salg for 9,44 mia. euro mod ventet 9,1 mia. euro.

Det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 1,74 euro, hvilket også var højere end konsensus i markedet, der lød på 1,64 euro per aktie.

.\\˙ MarketWire