Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Italiensk energiselskab opjusterer efter pæn fremgang i olieforretningen

26/7 09:07

Det italienske energiselskab Eni har opjusteret sine forventninger til 2024 efter et regnskab for andet kvartal med positive overraskelser fra top til bund.

Opjusteringen belønnes af investorerne, der sender aktien i Eni i vejret med 3,6 pct. til 14,562 euro i den indledende handel.

Andet kvartal bød på en vækst i indtjeningen i forretningen Exploration & Production, der dækker over fund af oliebrønde og efterfølgende produktion, på 26 pct.

Selv om resten af regnskabet viste tilbagegang, var det ikke så grelt som frygtet i markedet. Særligt gaspriserne har været ramt af en stor normalisering, efter at Ruslands invasion af Ukraine førte til store prisstigninger på naturgas i særligt 2022 og i nogen grad 2023.

På den baggrund har Eni opjusteret forventningerne til det justerede driftsresultat til omkring 15 mia. euro i 2024 fra 14 mia. euro tidligere.

- I andet kvartal af 2024 leverede vi resultater over vores forventninger og demonstrerede det betydelige fremskridt, som Eni har gjort på flere af vores strategiområder og efter planen fra marts, siger topchef Claudio Descalzi i regnskabet.

- Vi har et klart mål om at vokse vores forretningsområder, hvor vi har en klar fordel: olie- og gasproduktion, bioraffinering og bæredygtig energikapacitet - og vi har leveret imponerende vækst på tværs, fortsætter han.

Eni realiserede i andet kvartal en justeret driftsindtjening på 4107 mio. euro - en tilbagegang fra 4234 mio. euro året før.

Her udgjorde indtjeningen fra Exploration & Production 2639 mio. euro, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 2480 mio. euro.

Gasforretningen gik omvendt tilbage med hele 68 pct. til 343 mio. euro. Analytikerne havde dog frygtet langt værre, da konsensus i markedet var et justeret driftsoverskud på blot 181,2 mio. euro.

Samlet gik Enis justeret nettooverskud tilbage med 21 pct. til 1520 mio. euro mod ventet 1460 mio. euro.

.\\˙ MarketWire