Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Stærkt salg af nyere produkter løfter Bristol-Myers og udløser opjustering

26/7 13:20

Medicinalselskabet Bristol-Myers Squibb havde godt gang i salget i andet kvartal, hvor særligt nyere produkter bidrog stærkt og var med til at sikre bedre resultater end ventet.

Det har også medført en opjustering af forventningerne, og det fejrer investorerne ved at sende aktien op med 4,7 pct. til 47,40 dollar i fredagens formarked.

Bristol-Myers Squibb omsatte for 12,2 mia. dollar i kvartalet, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 11,5 mia. dollar.

Det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 2,07 dollar mod konsensus om 1,61 dollar.

For hele 2024 venter Bristol-Myers Squibb nu en justeret indtjening per aktie på 0,60-0,90 dollar mod tidligere ventet 0,40-0,70 dollar.

- Vi har det virkelig godt med forretningen. På tværs af adskillige brands har vi godt momentum på vej ind i andet halvår, siger David Elkins, der er finansdirektør hos Bristol-Myers Squibb, til Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire