Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Opbremsning i den svenske økonomi varsler rentenedsættelse vurderer Sydbank

29/7 08:47

Den svenske økonomi er ramt af større tilbagegang i andet kvartal end ventet af økonomer, og nedturen vil formentlig meget snart få den svenske centralbank til atter at sænke renten.

Det vurderer Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

- Tilbagegangen i svensk økonomi understreger tydeligt, at der er flere rentenedsættelser på vej i Sverige.

- Riksbanken har allerede taget hul på rentenedsættelsen, da renten tilbage i maj blev sænket med 0,25 procentpoint til 3,75 procent. Vi vurderer, at renten igen bliver sænket allerede i næste måned, forudser Sydbank.

Udviklingen i svensk økonomi i andet kvartal er da også skuffende.

Den såkaldte BNP-indikator, der er offentliggjort mandag, viser en tilbagegang på 0,8 pct. på kvartalbasis mod en ventet nulvækst ifølge Bloomberg News.

Sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2023 var væksten nul.

Til gengæld kan den svenske centralbank glæde sig over, at der er kommet styr på inflationen. Bankens foretrukne inflationsmål blev i juni opgjort til blot 1,3 pct.

- Den lavere inflation betyder altså, at renten sagtens kan sænkes for at stimulere økonomien, vurderer Kim Blindbæk.

På valutamarkedet ligger den svenske krone mandag morgen fortsat tæt på det svageste niveau i år.

I dansk regning koster den svenske krone 0,6358 kr. mod 0,6360 kr. fredag eftermiddag.

Og det er koblet med den svage økonomiske udvikling i Sverige skidt for danske virksomheder, da Sverige er et af Danmarks vigtigste eksportmarkedet, konstaterer Kim Blindbæk.

.\\˙ MarketWire