Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Philips i stor stigning: Nye ordrer stiger for første gang i to år

29/7 09:16

Philips belønnes fyrsteligt for sit regnskab for andet kvartal, der bød på første stigning i antallet af nye ordrer i to år.

Dermed kan Philips så småt lægge episoden med tilbagekaldte maskiner mod søvnapnø i USA bag sig.

Udsigterne luner også hos investorerne, der sender aktien i vejret med 9,1 pct. til 25,90 euro på børsen i Amsterdam. Handlen med aktien var i første omgang suspenderet på grund af stor aktivitet.

Philips' sammenlignelige ordrer voksede i andet kvartal med 9 pct. mod en tilbagegang på 8 pct. i samme periode af 2023.

Fremgangen var særligt drevet af den nordamerikanske forretning, og i anden halvdel af 2024 venter selskabet, at også den kinesiske forretning vil komme i omdrejninger.

- Vi venter, at Kina vil blive forbedret i andet halvår, siger topchef Roy Jakobs til Bloomberg TV.

Philips var sidste år negativt påvirket af en større kinesisk kulegravning af sundhedssektoren. Her blev lokale myndigheder pålagt strenge krav om at købe kinesiske produkter frem for udenlandske.

Det hollandske selskab kan nu også begynde at lægge episoden med fejlfyldte maskiner mod søvnapnø bag sig. Philips har måttet tilbagekalde maskinerne i USA, da de indeholdt skum til lyddæmpning, der udgjorde en sundhedsrisiko. Tilbagekaldelsen har kostet omkring 5 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Philips' indtjening var noget bedre end ventet i andet kvartal. Det justerede driftsresultat, EBITA, endte på 495 mio. euro, svarende til ne justeret driftsmargin på 11,1 pct. Der var ifølge Bloomberg News ventet henholdsvis 426,3 mio. euro og 9,63 pct. af analytikerne.

Forventningerne om et EBITA-margin på 11-11,5 pct. fastholdes. Her venter analytikerne 11,9 pct.

.\\˙ MarketWire