Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Banker og Novonesis-rival trak op i spirituspåvirket marked

30/7 17:53

Regnskaberne strømmede ind fra det meste af Europa tirsdag og satte en lang række store aktier i bevægelse.

Det gjaldt de store spiritusproducenter Diageo og Campari, der begge blev sendt på slingrekurs oven på halvmatte regnskaber.

Derimod var flere af bankerne i god gænge, og medvirkede til at opveje dårligdommene fra drikkevaresektoren.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks endte med en gevinst på 0,5 pct.

Blandt vinderne var den britiske storbank Standard Chartered, der steg 6,3 pct., efter at banken annoncerede et rekordstort tilbagekøbsprogram til en værdi af 1,5 mia. dollar. Det skete som led i et stærkt regnskab for andet kvartal.

Også den østrigske storbank Raiffeisen havde godt nyt til investorerne i sit regnskab, der var krydret med en opjustering. Aktien steg 4 pct.

En opjustering sendte også ingredienskoncernen DSM-Firmenich, der blandt andet konkurrerer med Novonesis, 4,8 pct. højere på børsen i Amsterdam.

Derimod fik Coloplast-rivalen Convatec ørerne i maskinen i London. Aktien dykkede 4,4 pct., oven på et halvårsregnskab, der målt på driftsindtjeningen ikke levede op til forventningerne på grund af valutamodvind og inflationseffekter, skriver Bloomberg.

Skidt gik det også den schweiziske kemikoncern Clariant, der faldt 8 pct. oven på nedjusterede omsætningsforventninger.

Fra spiritusproducenterne var der heller ikke megen trøst at hente.

Campari levede ikke op til markedets forventninger til indtjeningen i første halvår. Aktien tabte 2,8 pct. - et fald, der blev overgået af Diageo, der endte 5 pct. lavere.

Diageo, der blandt andet står bag whiskyen Johnny Walker, er ramt af afmatning i Latinamerika, Caribien og USA. En af udfordringerne er, at forbrugerne er begyndt at foretrække billigere mærker, skriver Bloomberg.

I samme sektor faldt Pernod Ricard med 2 pct

.\\˙ MarketWire