Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Kursmål dominerer i positivt marked

31/7 08:30

Der er lagt op til en tilbageholdende åbning på onsdagens danske aktiemarked, hvor fraværet af danske regnskaber skubber opmærksomheden mod stemningen på de udenlandske markeder.

Det er først og fremmest kursmål, som kommer til at præge handlen frem til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fremlægger resultatet af sit to dage lange pengepolitiske møde i USA.

De internationale markedet er præget af en vis nervøsitet efter en hård medfart til de amerikanske teknologiaktier, hvor den tidligere investordarling, Nvidia, fik ørerne i maskinen med et fald på 7 pct. uden åbenlyse nyheder.

På aktiemarkedet i New York lukkede det brede S&P 500-indeks med et minus på 0,5 pct., mens techtunge Nasdaq endte med et drop på 1,3 pct. I modsætning hertil steg det smalle Dow Jones-indeks 0,5 pct.

Der har til gengæld været en hel del optimisme på børserne i Asien, hvor samtlige indeks står til stigninger i varierende grader.

Og hvis de amerikanske aktieindeks følger indikationerne fra futuresmarkedet, bliver tirsdagens udvikling så godt som elimineret, når markedet i New York åbner senere onsdag.

Futuren for det tyske DAX-indeks, der normalt er en god indikator for det danske marked, ligger med en stigning på knap 0,6 pct.

Det danske C25-indeks lukkede tirsdag med et plus på 1,2 pct. til 1995,74.

KURSMÅL DOMINERER

Rockwool har fået løftet kursmålet for aktien til 3300 kr. fra 2900 kr. af det norske finanshus DNB. Nordmændede fastholder i samme omgang anbefalingen "køb".

Det løftede kursmål kommer, efter at isoleringskoncernen tidligere på måneden opjusterede forventningerne og samtidig fremlagde foreløbige tal for andet kvartal.

Rockwool lukkede torsdag med et stigning på 1,6 pct. i 2994 kr.

Huscompagniet har fået hævet kursmålet til 58 kr. fra 55 kr. af Carnegie.

Kursmålet indikerer et potentiale på beskedne 4,7 pct. i forhold til tirsdagens lukkekurs, og analytikernes anbefalingen er da også "hold".

Huscompagniet steg 0,7 pct.til 55,40 kr. tirsdag.

Spar Nord og Jyske Bank har begge været gennem regnearkene hos ABG Sundal Collier.

Spar Nords kursmål får et løft til 155 kr. fra 145 kr. mens Jyske Bank får kursmålet skruet ned til 610 kr. fra 625 kr.

Anbefalingen er dog fortsat "køb" for begge banker.

Både Spar Nord og Jyske Bank steg tirsdag 2,3 pct. til slutkurser på henholdsvis 142,20 kr. og 569 kr.

SCHWEIZISK INSPIRATION TIL GN

GN's investorer kan se på nyt fra den schweiziske konkurrent Logitech, som konkurrerer med GN inden for gaming-udstyr.

Logitech har sat et mål om at fordoble sin forretning og reducere sit CO2-aftryk med 50 pct. inden 2031, mens væksten skal ske organisk med en midt-encifret procentsats.

GN sluttede tirsdagens handel i 178,35 kr. efter en stigning på 1,8 pct.

Finanshuset Intron Health har set på Novo Nordisk, og kursmålet for B-aktien løftes til 1150 kr. fra 1100 kr.

Anbefalingen af Novo Nordisk B-aktien, der tirsdag steg 1,4 pct. til 896,40 kr., fastholdes på "køb".

.\\˙ MarketWire