Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT-rivalen Prysmian opjusterer efter bedre end ventet andet kvartal

1/8 07:52

Den italienske kabelgigant Prysmian, der er konkurrent til NKT, opjusterer forventningerne til driftsindtjeningen efter en stærk udvikling i første halvår og en hurtigere end ventet gennemførelse af opkøbet af Encore Wire.

På den baggrund venter Prysmian nu en justeret EBITDA-indtjening i intervallet 1,90-1,95 mia. euro mod tidligere ventet den høje ende af intervallet 1,58-1,68 mia. euro. Analytikerkorpset havde sat næsen op efter en opjustering, da konsensus indsamlet af Bloomberg News lød på 1,88 mia. euro.

Opjusteringen kommer også i kølvandet af, at den franske konkurrent Nexans onsdag i sidste uge opjusterede sine forventninger til EBITDA-indtjening til 750-800 mio. euro fra 670-730 mio. euro.

I andet kvartal har den italienske kabelkoncern leveret en vækst i omsætning til 4,13 mia. euro fra 4,01 mia. euro. Her ventede analytikerne kun en vækst til 4,03 mia. euro.

Indtjeningen efter skat er til gengæld faldet til 217 mio. euro fra 223 mio. euro, hvilket dog er højere end analytikerestimatet på 206 mio. euro.

I Transmission-divisonen, der leverer højspændingskabler til blandt andet vindmølleparker og elforbindelser mellem lande, blev den organiske vækst i andet kvartal på 17,4 pct. I divisionen blev EBITDA-indtjeningen i første halvår øget til 150 mio. euro fra 116 mio. euro, mens ordrebogen nåede 18 mia. euro.


.\\˙ MarketWire