Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Forventning til rentefald indfriet

1/8 08:39

Der er som ventet fald i de danske statsobligationsrenter torsdag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner torsdag i 2,26 pct. eller 3 basispoint lavere end onsdag ved lukketid.

Faldet skyldes den amerikanske centralbanks melding onsdag aften, hvor centralbankchef Jerome Powell åbnede døren for en rentereduktion i september under forudsætning af, at den økonomiske udvikling vil materialisere sig som ventet.

Fra den statistiske kalender er der PMI data for fremstillingsindustrien fra både Tyskland og fra hele eurozonen, hvor også arbejdsløsheden får sat tal på.

Fra USA kommer de ugentlige tal for nytilmeldte ledige, samt PMI- og de vigtigere ISM-data for industrien foruden anlægsinvesteringer.

Nøgletallene blandes med ECB's økonomiske bulletin og Bank of Englands rentemeddelelse, der måske, måske ikke, indeholder en rentereduktion.

- Sænker Storbritannien renten, kan det presse renterne ned, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat torsdag morgen.

.\\˙ MarketWire