Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Weightwatchers vil skære overflødigt fedt fra og tygger på salg af fedmemedicin

1/8 16:10

Vægttabsselskabet WW International - bedre kendt som Weightwatchers - har måttet sande, at kampen mod vægttabsmedicin ikke er båret frugt.

Derfor vil selskabet, der indtil nu har tilbudt kostplaner og frysemåltider til personer med vægttabsambitioner, se på mulighederne for selv at sælge medicin til vægttab.

Ydermere vil selskabet skære i medarbejderstaben med henblik på at spare 100 mio. dollar i løbet af det næste år, skriver Bloomberg News.

Weightwatchers "undersøger" mulighederne for at sælge såkaldt "compounded" medicin - medicin, hvor ingredienserne kombineres, blandes eller ændres uden om producenterne - for eksempel på et apotek.

Det fortalte topchef Sima Sistani til analytikerne torsdag ifølge Bloomberg News, efter at hun ellers tidligere på ugen havde bekendtgjort på Weightwatchers' hjemmeside, at hun var "helhjertet imod idéen".

Foruden overvejelserne om at sælge kopimedicin vil vægttabsselskabet strømline sin forretning gennem en større nedskæring af medarbejderstaben. Konkret er der nævnt en reduktion på 40 pct. af stillinger med titlen vice president eller højere i hierarkiet.

Nedskæringerne og overvejelserne om at gå selskaber som Novo Nordisk og Eli Lilly i bedene preller dog af på investorerne.

Den negative stemning følger også selskabets regnskab for andet kvartal, der hverken levede op til forventningerne til antallet af abonnenter eller til omsætningen.

Torsdag sætter aktien i Weightwatchers sig med 11,2 pct. til 0,95 dollar. Aktien er på blot et år svundet ind med omtrent 90 pct.

.\\˙ MarketWire