Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Rentestigning fortager sig efter europæisk detailsalg

6/8 11:45

Et større fald i detailsalget i eurozonen har tirsdag sat skub i rentefaldene, der nu nærmer sig udgangspunktet efter en åbning med stigninger.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation er tirsdag ved middagstid 2,16 pct. Det er 1 basispoint over lukkeniveauet mandag.

Ved åbning var renten på det tiårige statspapir ellers steget med 6 basispoint efter en heftig omgang på finansmarkederne mandag. Her fik recessionsfrygt i USA handlerne til at trække følehornene til sig. Det skabte fald i aktier, råvarer og også renterne, der dog til syvende og sidst endte uændret.

Henover tirsdagen har rentestigningen dog fortaget sig, og ved offentliggørelsen af detailsalget for eurozonen i juni blev renten sendt yderligere ned.

Detailsalget skuffede ved at falde 0,3 pct. i juni mod en forventning om et dyk på 0,1 pct. blandt økonomerne.

Senere tirsdag venter den seneste opgørelse for den amerikanske handelsbalance, der i juni ventes negativ med 72,5 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire