Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk sygesikring nedjusterer forventningerne

7/8 13:07

Den amerikanske sundhedskoncern CVS Health, der blandt andet driver apoteker og udbyder sygesikringer, nedjusterer forventningerne til 2024.

Aktien falder 2,3 pct. i det amerikanske formarked.

Nedjusteringen skyldes ikke mindst vigende indtjening i selskabets division, der rummer sygesikringen.

Her steg præmierne i andet kvartal til 32,5 mia. dollar fra 26,7 mia. dollar, men den justerede driftsindtjening faldt til 938 mio. dollar fra 1541 mio. dollar i andet kvartal af 2023.

Årsagen er ikke mindst stigende omkostninger til dækning af udgifter til blandt andet medlemmer af den offentlige sygesikring, Medicare Advantage, for personer over 65 år eller personer med funktionsnedsættelse, skriver Reuters.

CVS, der ligesom en lang række andre amerikanske sygekasser administrerer den offentlige ordning, har som konsekvens blandt andet annonceret en spareplan på 2 mia. dollar.

Desuden bliver ledelsen i sygesikringen, der markedsføres under navnet Aetna, skiftet ud.

For hele 2024 venter CVS nu et justeret overskud per aktie på 6,40-6,65 dollar per aktie mod tidligere mindst 7 dollar per aktie. Analytikere estimerede ifølge Bloomberg et resultat på 6,97 dollar i år.

Isoleret i andet kvartal tjente CVS 1,82 dollar per aktie mod ventet 1,73 dollar blandt analytikerne.


.\\˙ MarketWire