Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

En hurtigere eksekvering af strategi ligger bag FLS-opjustering mener Sydbank

7/8 15:57

FLSmidth er hurtigere til at få sin nye strategi til at virke end ventet. Derfor kan koncernen nu opjustere forventningerne til driften.

Det siger Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

- Vi ser en meget stærkere eksekvering af strategien end ventet - og det løfter lønsomheden, siger han og fortsætter:

- Opjustering af lønsomheden bunder i tre ting: mere servicesalg, de-risking fra produktporteføljen og flere synergier i Mining Technologies efter købet af TK Mining.

Mikkel Emil Jensen påpeger, at de ting, FLS har søsat, lykkes.

- Og det i højere grad, end hvad jeg og markedet - og også FLS selv - havde regnet med. Så selv om omsætningen faktisk bliver lavere end ventet i Mining, så kan de løfte lønsomheden. Regner man baglæns i forhold til den gamle prognose og midterintervallet, så er indtjeningsniveauet faktisk løftet med 6 pct., siger senioranalytikeren.

Mikkel Emil Jensen understreger, at det er på tværs af forretningen, at FLS gør det bedre end tidligere ventet.

- En lille krølle på halen er, at når Cement performer, som den gør, vil det gøre den fremtidige salgsproces lettere. Det er en lidt mere lækker vare, de kommer med, end først antaget, siger Sydbank-analytikeren.

FLS satte cementforretningen til salg tidligere på året.

.\\˙ MarketWire