Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aktier: USA-tal løftede stemningen - især for Novo

8/8 17:08

Novo Nordisk fik i særlig grad positiv inspiration fra USA torsdag eftermiddag, men også til aktiemarkedet generelt var der tale om amerikansk opmuntring.

Dermed blev en sur handelsdag med et fald i C25 på 1,3 pct. ved middagstid ændret til en stigning til 19826,09 eller med 0,3 pct. ved dansk børslukketid - ikke mindst hjulpet af et større plus i Novo og en vending for Mærsk-aktierne fra minus til plus.

Optakten var en åbning præget af nervøsitet for misvækst i den amerikanske økonomi efter fredagens skuffende data for jobskabelsen i juli. Men eftermiddagens fortrøstningsfulde amerikanske jobdata for nytilmeldte ledig ændrede billedet, mener senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk.

De viste en tilgang på 133.000 mod et ventet antal på 140.000 nye ledige.

- Der er normalt ikke det tungeste tal. Men i den situation, vi står i, var det vigtigt. Og i hvert fald var det vigtigt, at det ikke vendte den anden vej, for så tror jeg nok, at det kunne have presset markedet, siger Martin Munk.

REVANCHE TIL NOVO

I toppen af indekset sluttede Novo Nordisk med et plus som 4,3 pct. til 864 kr. efter et dyk på regnskabsdagen, onsdag, på 6,7 pct. som straf for et skuffende salg af Wegovy og Ozempic i andet kvartal.

Ved middagstid var stigningen kun på 1,1 pct., men opløftende meldinger i regnskabet fra konkurrenten Eli Lilly dryppede på Novo Nordisk.

Ærkerivalen rapporterede en langt bedre end ventet udvikling for sine vigtigste produkter til behandling af fedme og diabetes.

Fedmemidlet Zepbound, der konkurrerer med Novos Wegovy, landede på 1243,2 mio. dollar. Her ventede analytikere adspurgt af Bloomberg News kun 818,9 mio. dollar. Og for Mounjaro, der kæmper med Novos Ozempic, steg salget til 3,09 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 2,37 mia. dollar.

- Eli Lilly ser et stærkt marked, hvor der ikke er særlig konkurrence, men hvor det hele handler om produktion, konstaterer Martin Munk.

MÆRSK FORTSÆTTER FALD

Med i toppen sluttede Mærsk-aktierne med et plus til B-aktien på 0,8 pct. til 10,440 kr. efter en negativ udvikling i formiddagstimerne.

- Det er en cyklisk aktie, som følger markedsstemningen, påpeger Martin Munk, som forklarer vendingen med de positive ledighedstal fra USA.

Rederiet var også regnskabsaktuel onsdag, med sin fulde kvartalsrapport efter en opjustering og en foreløbige opgørelse 1. august.

Markedet var ikke begejstret, og aktien faldt 2,3 pct.

Siden har børshusene regnet på tallene, og SEB har løftet anbefalingen til "køb" fra "hold" og hævet anbefalingen til 12.600 kr. fra 11.800 kr. Mens britiske Barclays har skåret kursmålet til 9800 kr. fra 10.700 kr.

Hen på eftermiddagen kunne konsulenthuset Drewry bidrage med friske ratetal for containertransporterne, og de viste fald på 3 pct.

BAVARIAN I MINUS

En af de mere substantielle selskabsspecifikke nyheder var en amerikansk ordre til Bavarian Nordic på 156,8 mio. dollar - 1070 mio. kr. - til produktion af ny råvaccine mod kopper og mpox, Jynneos. Nyheden trak vaccineaktien i et beskedent plus på 0,1 pct. til 188,60 kr.

I bunden af C25 faldt Vestas 2,0 pct. til 165,65 kr.

REGNSKABET FRA NORDEN

Fra fondsbørsen kom regnskab fra blandt andet rederiet Norden, hvor overskuddet blev mere end halveret i andet kvartal til 46 mio. dollar mod 108,2 mio. dollar i andet kvartal sidste år. Til gengæld har Norden udloddet et ekstraordinært udbytte på 2 kr. per aktie og startet et aktietilbagekøbsprogram på 95 mio. kr.

Men aktien bakkede 2,7 pct. til 272,80 kr.

Porebetonproducenten H+H har fik løftet kursmålet til 72 kr. fra 63 kr. hos svenske SEB, der dog gentager anbefalingen "sælg". H+H dykkede 2,0 pct. til 97,60 kr.

GENMAB MED EFTERMIDDAGSREGNSKAB

Ved dansk børslukketid afventede markedet fortsat regnskab fra Genmab.

En del af udviklingen i kvartalet var dog kendt på forhånd, da flere af selskabets partnere allerede har fremlagt regnskaber og salgstal for Genmabs udviklede midler.

Aktien lukkede 0,1 pct. lavere i 1836,50 kr.

.\\˙ MarketWire