Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Inflationen faldt betydeligt i juli

12/8 08:25

I juli var forbrugerpriserne steget 1,1 procent i løbet af et år. Måneden før lød stigningen på 1,8 procent.

Det viser tal fra Danmarks Statistik mandag.

Den lavere inflation skyldes i særdeleshed, at prisen på elektricitet er steget markant mindre mellem juni og juli i år sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år, fremgår det.

Udviklingen er på alle måder en god nyhed, mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Når det er sagt, så er det store fald i inflationen i juli mest af alt af teknisk karakter. Det skyldes nemlig, at vi i juli sidste år oplevede en kraftig stigning i forbrugerpriserne, som følge af at den højere elafgift blev genindført, skriver han i en kommentar.

- Og da inflationen oftest måles som årlige prisændringer, så får sidste års prishop altså inflationen til at falde nu.

/ritzau/