Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

De amerikanske og tyske forbrugere kan ikke få nok af Pandoras smykker

12/8 18:10

De amerikanske kunder flokkes om Pandoras smykker - og væksten på det amerikanske marked, der står for en tredjedel af omsætningen i Pandora, fortsatte frem i april, maj og juni.

I USA endte omsætningen på 2173 mio. kr. mod 1834 mio. kr. i andet kvartal 2023. Omsætningsvæksten var en stigning i den organiske vækst på 14 pct. mod et fald på 2 pct. i perioden året før.

Tyskland er dog den fremmeste elev i klassen. Kunderne her forsætter frem, og kan fremvise en organisk vækst på 57 pct. og en sammenlignelig en af slagsen på 65 pct. efter en vækst organisk på 75 pct. og en sammenlignelig vækst på 67 pct i årets første kvartal.

KINA HALTER FORTSAT BAGEFTER

Kina har længe været en sten i skoen for Pandora, da corona betød nedlukninger af det kinesiske marked - og deraf vigende salg. Og det billede har ikke ændret sig i løbet af april, maj og juni.

I andet kvartal fortsætter den organiske vækst ned og falder 23 pct. ligesom i andet kvartal 2023.

Smykkeselskabet havde ellers gang i en relancering for nogle år siden blandt de kinesiske forbrugere - men den plan blev sat på hold grundet coronarestriktioner. Nu er man så småt kommet i gang med den plan - men med museskridt - i Shanghai, men tempoet og omfanget af genopretningen har ikke fået medvind af makrousikkerheden i markedet.

Det kinesiske marked udgjorde 564 mio. kr. i 2023 af en samlet omsætning på 28.136 mio. kr.

.\\˙ MarketWire