Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandoras topchef om opjustering: Varemærket bliver kun stærkere - strategien virker

13/8 08:28

Aktionærerne i Pandora kan se endnu en opjustering fra smykkeselskabet i år, efter en opjustering af væksten både i første og nu i andet kvartal 2024.

Og topchefen i Pandora, Alexander Lacik kalder udviklingen "straight forward":

- Vi har en strategi, der fungerer. Og det giver os vækst på to områder: Det ene er like-for-like væksten, der helt og holdent drives af, at varemærket bliver stærkere og stærkere, siger topchefen om den sammenlignelige vækst i smykkeselskabet:

- Den anden er den organiske vækst, hvor vi jo bygger flere og flere butikker - og det hjælper også med at levere et godt resultat.

Mens den organiske vækst løftes til 9-11 pct. i år mod før 8-10 pct., så fastholder Pandora EBIT-marginen, der er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen der er tilbage, når driftsomkostningerne er trukket fra, på 25 pct.

Pandoras mål er at lave i intervallet 26-27 pct. i 2026.

- Det mål, vi kom med på vores kapitalmarkedsdag sidste år i London, er fortsat relevant. Så der er ikke ændret noget her, påpeger Alexander Lacik.

- Men vi har sagt fra dag 1, at de vil komme til at ske henimod slutningen af perioden, siger han.

.\\˙ MarketWire