Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netcompanys topchef fremhæver markant forbedring af indtjeningsevnen efter positiv påskeeffekt

14/8 09:04

It-selskabet Netcompany har i andet kvartal været hjulpet af flere arbejdsdage som følge af en positiv påskeeffekt, der også har givet en markant forbedring i indtjeningsevnen.

Det udtaler administrerende direktør André Rogaczewski til MarketWire efter Netcompanys regnskab for andet kvartal 2024.

Det er især i den danske forretning, der udgør 48 pct. af den samlede forretning målt på omsætning, der har været påvirket positivt af påskens placering i første kvartal i år sammenlignet med andet kvartal sidste år.

I første kvartal var omsætningen i Danmark påvirket negativt af de tre færre arbejdsdage som følge af påskens placering med cirka 5 pct.point og omsætningsudviklingen udviklede sig fladt i forhold til samme periode året forinden.

I andet kvartal er omsætningen herhjemme steget med 14 pct. og Netcompanys topchef bekræfter, at udviklingen er hjulpet af de flere arbejdsdage og han henviser også til, at marginen er forbedret markant til over 24 pct. fra 18 pct. i samme periode sidste år.

- Så det er en markant forbedring. Vi er blevet en mere effektiv forretning. Og vi vækster pænt uden at vores omkostninger på samme måde følger med. Og det er jo en af de ting, vi arbejder hårdt på, udtaler André Rogaczewski.


.\\˙ MarketWire