Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLSmidth bekræfter hovedtal og fastholder nylig opjustering

15/8 07:47

Nøgletallene i det kvartalsregnskab, FLSmidth har offentliggjort torsdag morgen, var allerede kendt, efter at ingeniørkoncernen allerede onsdag i sidste uge opjusterede forventningerne og i samme ombæring offentliggjorde en række foreløbige regnskabstal.

Bare ikke nettooverskuddet, som torsdag rapporteres til 187 mio. kr. Her havde analytikerne før fremlæggelsen af de foreløbige tal regnet med et overskud på 219 mio. kr. efter et overskud på 118 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Torsdag bekræfter FLSmidth i den endelige kvartalsmeddelelse, at omsætningen i kvartalet faldt til 5,0 mia. kr. fra 6,4 mia. kr., at koncernens overskudgrad steg til 8,7 pct. fra 5,2 pct., og at overskudgraden justeret for 300 mio. kr i ekstraordinære udgifter til fuldstændig separation af Mining og Cement steg til 10,2 pct. fra 6,7 pct.

Omsætningen var en skuffelse i forhold til analytikernes forventninger, men tilbagegangen begrundes af FLSmidth med tøvende kunder i Mineforretningens produktsalg.

Men i forhold til analytikernes forventninger op til regnskabet var de foreløbige overskudsgrader en positiv overraskelse for analytikerne. Her er fremgangen forårsaget af især driftsmæssige forbedringer og nedbringelse af risici, oplyste FLSmidth.

Omsætningen i Mining faldt som oplyst i de foreløbige tal til 3,8 mia. kr., mens analytikerne havde forudset en omsætning på 4,1 mia. kr. mod en omsætning på 4,4 mia. kr. i samme kvartal sidste år. Den justerede driftsmargin er beregnet til 13,1 pct. mod estimerede 12,1 pct. og en margin i sammen kvartal sidste år på 10,8 pct.

I Cement var omsætningen 1,1 mia. kr. svarende til analytikernes estimat om en omsætning i andet kvartal sidste år på 1,7 mia. kr. Den justerede driftsmargin blev overraskende 9,6 pct. mod estimerede 5,0 pct.

Også ordreindgangen var oplyst i det foreløbige regnskab. Koncernen nåede en ordreindgang på 4,4 mia. kr. sammenlignet med en estimeret tilgang på 4,5 mia. kr. og på 5,5 mia. kr. i andet kvartal sidste år. Minings bidrag til ordreindgangen faldt til 3,4 mia. kr. fra 4,2 mia. kr., mens Cements andel faldt til 1,0 mia. kr fra 1,3 mia. kr.

FLS fastholder da også de finansielle forventninger til 2024, som ingeniørkoncernen opjusterede til allerede onsdag i sidste uge.

Dermed venter den danske ingeniørkoncern fortsat en omsætning i år på omkring 20 mia. kr. fordelt på omkring 15,5 mia. kr. i Mining, 4,0-4,5 mia. kr. i Cement og 200-300 mio. kr. i ikke-fortsættende aktiviteter. Samt en justeret driftsmargin på EBITA-niveau på 10,0-11,0 pct. - herunder 12,5-13,0 pct. i Mining og 8,0-9,0 pct. i Cement.

Tabel for FLSmidths regnskab for andet kvartal 2024

Mio./Mia. kr.
Q2 2024Q2 2024 (g)
Q2 2024 (e)
Q2 2023
2024 (e)
Omsætning
4958
5,0
5292
6399
20941
- Mining
37833,8
4102
4351
16.238
- Cement
11311,1
1107
1670
4420
EBITA just
506na
489
429
2004
- Mining just
497na
498
469
1979
- Cement just
108na
56
na
277
EBITA431na
4143321713
EBITA % just
10,210,2
9,2
6,7
9,6
-Mining13,113,1
12,110,812,2
-Cement
9,69,6
5,0
na
6,3
EBITA % ord
8,78,7
7,8
5,2
8,2
Nettores.
187na
219
118
911
Ordreindgang
44364,4
4519
5523
19.824
- Mining
3423
3,4
3481
4215
15.609
- Cement10061,0
1032
1276
4180

(e): Konsensus - gennemsnit - blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af FLSmidth selv - før offentliggørelse af foreløbigt regnskab og opjustering 7/8 2024

(g): Regnskabstal i mia. kr. eller pct. offentliggjort af FLSmidth 7/8 2024

Forventninger til finansielle resultat for 2024

 


v/ Q2 regnskab
v/ opjustering 7/8 2024v/ Q1-regnskab
v/ Q4-regnskab
Omsætning (mia.)
cirka 20,0
cirka 20,0
20,2-21,5
20,0-21,5
MiningCirka 15,5
cirka 15,5
16,0-17,0
16,0-17,0
Cement
4,0-4,5
4,0-4,5
4,0-4,5
4,0-4,5
Driftmarg. just %
10,0-11,0
10,0-11,0
9,0-10,0
9,0-10,0
Mining
12,5-13,0
12,5-13,0
11,5-12,511,5-12,5
Cement
8,0-9,0
8,0-9,0
5,5-6,5
5,5-6,5

 

.\\˙ MarketWire

.\\˙ MarketWire