Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nilfisks omsætning går marginalt frem trods godt tag i forbrugerne

15/8 07:57

Nilfisk havde behersket encifret vækst i andet kvartal drevet af et stærkt salg til forbrugere og vækst i servicedivisionen.

Salget til forbrugere leverede tocifret vækst, og serviceforretningen voksede hele 22 pct.

- Den øgede omsætning i forbrugerforretningen med en organisk vækst på 18,1 pct. i andet kvartal 2024 har udover den sæsonbetonede stærke efterspørgsel på især højtryksrensere afsæt i Nilfisks voksende markedsandele i Vesteuropa på såvel højtryksrensere som støvsugere, skriver Nilfisk i en pressemeddelelse.

Samlet voksede Nilfisks omsætning organisk med 2,4 pct. til 278,4 mio. euro.

Den encifrede vækst havde rod i, at Nilfisks to andre divisioner, salget til professionelle og Specialty-divisionen, der sælger løsninger til industrien, måtte se salget udvikle sig henholdsvis fladt og gå tilbage.

Nilfisks marginer blev styrket en anelse, og målt på driftsindtjeningen før af- og nedskrivninger, EBITDA, før særlige poster steg overskuddet til 39,2 mio. euro fra 38 mio. euro.

Overskuddet efter skat faldt derimod til 14,2 mio. euro. fra 17,3 mio. euro.

For hele 2024 fastholder Nilfisk forventningerne.

Dermed venter selskabet fortsat en organisk vækst på 3-6 pct. samt en driftsmargin (EBITDA) før særlige poster på 13-15 pct.

Tabel over Nilfisks regnskab for andet kvartal:

Mio. euro
Q2 '24:
Q2 '23:
FY '23:
Omsætning
278,4276,5
1033,6
Organisk vækst (%)
2,4
4,3
-0,3
EBITDA FSP
39,2
38,0
132,4
EBITDA-margin FSP (%)
14,1
13,7
12,8
Nettoresultat
14,2
17,3
35,3

Nilfisks forventninger til 2024:

%
Ved Q2 '24
Ved Q1 '24:
Ved FY '23:
Organisk vækst
3-6
3-6
3-6
EBITDA-margin FSP
13-15
13-15
13-15



.\\˙ MarketWire