Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

B&O's generalforsamling godkender plan om kapitalforhøjelse

16/8 06:34

Bang & Olufsen (B&O) holdt torsdag generalforsamling, hvor aktionærerne stemte for alle bestyrelsens forslag. Dermed har ejerne også givet grønt lys til den planlagte kapitalforhøjelse, som skal benyttes til audio- og videokoncernens vækststrategi.

Aktionærerne har således stemt for, at B&O må sælge nominelt 122.772.087 kr. i aktier frem til den 14. august næste år. Svarende til 20 pct. af den eksisterende kapital.

Kapitalforhøjelsen, oplyste selskabet i juli i forbindelse med sit årsregnskab, skal ske i en rettet emission uden fortegningsret til eksisterende aktionærer.

Det var dog ikke den store overraskelse, at ejerne stemte forslaget igennem, for topchef Kristian Teär fortalte tilbage i juli til MarketWire, at ledelsen allerede havde sikret sig den "nødvendige" støtte til planen fra de største aktionærer.

Behovet for yderligere kapital hænger sammen med planer om at investere yderligere i forretningen, og B&O regner med, at de årlige anlægsinvesteringer i den treårige periode vil være 30-40 pct. højere end buddet for 2024/25 på 250-275 mio. kr.

Kapacitetsomkostningerne ses samtidig stige 100-200 mio. kr. om året. I 2023/24 var den post på cirka 1,4 mia. kr.

.\\˙ MarketWire