Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens obligationer: Mindre rentestigning på dag uden større input

19/8 17:01

På en stille dag uden større nøgletal steg renten herhjemme en smule.

Renten for den toneangivende tiårige danske statsobligation steg mandag med 1 basispoint til 2,24 pct.

Mandagens makrokalender bød ikke på væsentlige nøgletal fra hverken USA eller Europa, men mandag aften taler Christopher Waller, som er medlem af Federal Reserves rentekomité.

Han tilhører den del af centralbankens beslutningstagere, som ofte taler for højere renter, og hvis hans tale er tilbageholdende i forhold til at sænke renten, kan det betyde højere renter, skriver seniorøkonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel, mandag morgen.

Talen kommer forud for centralbankens konference i Jackson Hole, som starter torsdag, hvor flere Federal Reserve-direktører går på talerstolen.

- Deres ord vil blive vejet på en guldvægt i forhold til signaler om kommende rentenedsættelser. Fokus vil være på Powell på fredag, når han går på talerstolen. Hvis Powell anlægger en blød tone og anerkender en positiv udvikling i inflationen samt en afmatning på arbejdsmarkedet, kan det presse renterne ned og anspore til øget risikoappetit, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire