Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Status quo frem mod Jackson Hole med it i top

20/8 13:16

Udsvingene er begrænsede på de europæiske aktiemarkeder tirsdag først på eftermiddagen, hvor det fælleseuropæiske brede Stoxx 600-indeks er tæt på status quo efter et undseeligt plus i de første handelstimer.

Stemningen er ifølge nyhedsbureauet Reuters afventede fredagens tale fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, på det økonomiske symposium i Jackson Hole i Wyoming.

Her rettes opmærksomheden mod signaler om muligheden for en rentenedsættelse på centralbankens rentemøde i september - og på hvor stor nedsættelsen skal være. Et kvart eller et halvt point.

- Forvent en dueagtig tone fra Powell, men måske ikke dueagtig nok. siger Geoffrey Yu, senior EMEA-markedsstrateg hos BNY, til Reuters.

Han bemærker, at europæiske aktier kun vil blive påvirket, hvis det, der bliver sagt i Jackson Hole, er meget ude af trit med forventningerne.

På de store børser i Frankfurt og i Paris ses udsving under for henholdsvis DAX- og CAC 40-indekset. Men FTSE 100-indekset i London markerer sig mere tydeligt med et fald på 0,6 pct.

Her vejer telekoncernen BT tungt ned med et minus på 6,8 pct., efter oplysninger om at medieselskabet Sky vil lancere bredbåndstjeneste hos internetudbyderen Citifibres netværk og ikke hos BT's datterselskab, netværksudbyderen Openreach

Underindekset kommunikation er det næstmest faldende i Stoxx 600-indekset med et minus på 0,8 pct., og BT Group er ved middagstid tirsdag den mest faldende aktie i STOXX 600-indekset.

I tæt på toppen af indekset stiger den hollandske producent af chipudstyr ASML Holding uden selskabsspecifikt nyt. Stigningen trækker hele it-indekset til tops i Stoxx 600-indekset med et plus på 1,1 pct. Omvendt falder energiaktierne samlet set 1,3 pct. i forlængelse af faldende oliepriser som følge af lettelse af geopolitiske risici og svag efterspørgsel i Kina.

Aktien i den norske lakseavler Salmar falder 5,6 pct. efter fremlæggelse af skuffende regnskab og trimmede forventninger.

.\\˙ MarketWire