Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens obligationer: Marginalt fald før Fed-referat og topmøde

21/8 17:02

Onsdagen var præget af stilstand på det danske obligationsmarkedet, hvor renten faldt en smule ud på eftermiddagen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte onsdag i 2,17 pct., hvilket var 2 basispoint lavere end tirsdag.

En pludseligt opstået frygt for, at den amerikanske jobskabelse ville vise sig markant svagere end først rapporteret, gav kortvarigt lidt udsving. Men frygten viste sig overgjort.

Godt nok viste en foreløbig revision af de amerikanske jobrapporter fra marts og 12 måneder tilbage, at der er blevet skabt 818.000 færre job end først antaget, men det var ikke nok til at give handlerne sved på panden.

Onsdagens ellers rolige handel hang sammen med, at investorerne brugte dagen på at se frem mod aftenens referat af det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank.

Her håbede investorerne at finde råd og vejledning om bankens næste renteskridt til september. I forvejen er finansmarkederne forholdsvis sikre på, at der kommer en rentenedsættelse på mindst 25 basispoint. Men spørgsmålet er, om der bliver plads til en dobbelt så stor sænkning.

I hvert fald indregnede futures onsdag en rentenedsættelse til 4,99 pct. fra i dag 5,25-5,50 pct., viser data fra Bloomberg.

Rentereferatet kommer dagen inden, at den amerikanske centralbank starter sit årlige symposium i Jackson Hole i Wyoming. Blandt andet taler den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, på fredag.

.\\˙ MarketWire