Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian får stor ordre på koppe- og mpox-vaccine og oppræciserer forventninger

22/8 06:34

Bavarian Nordic har onsdag indgået en kontrakt med et uoplyst europæisk land om levering af 440.000 doser koppe- og mpox-vaccine. Leveringen af vaccinerne vil ske i 2024 og vil derfor indgå i regnskabsåret 2024, og på den baggrund præciserer den danske vaccineproducent sine forventninger i den høje ende af det udmeldte interval.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

Bavarian Nordic sætter ikke værdi på ordren, men det samlede omfang af indgåede kontrakter inden for "public preparedness" nærmer sig med den niveauet 3000 mio. kr., hvilket er i den høje ende af det udmeldte interval på 2700-3000 mio. kr.

På den baggrund bekræfter Bavarian Nordic også sine egne forventninger i den høje ende af de udmeldte intervaller om en omsætning på 5000-5300 mio. kr. og et driftsoverskud på 1100-1350 mio. kr.

Altså til et salg på 5300 mio. kr. og et overskud på 1350 mio. kr.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme mere på den konto, for det danske selskab understreger, at det har fortsat kapacitet.

- Den seneste ordre var planlagt som en del af vores oprindelige forventninger til i år, og vil som sådan ikke påvirke den resterende kapacitet, der er til rådighed for at støtte regeringer og organisationer til at håndtere den nuværende globale sundhedskrise, som WHO har erklæret, hedder det i meddelelsen.

- Bavarian Nordic kan fortsat levere op til 10 mio. doser af koppe- og mpox-vaccinen inden udgangen af næste år, hvoraf de 2 mio. udgør kapacitet, der er til rådighed inden udgangen af i år.

Efter meldingen retter Bavarian Nordics amerikanske notering sig til et minus på 2,6 pct. mod et tidligere minus på 3,9 pct. I handelen i Danmark faldt aktien onsdag med 7,7 pct. efter en nyhed om, at verdens største vaccineproducent Serum Institute i Indien vil udvikle en mpox-vaccine.

.\\˙ MarketWire