Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Amerikanske futures lægger låg over stigninger

22/8 06:40

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet torsdag morgen, hvor det amerikanske futuresmarkedet er vendt rundt til minus trods stigende udsigter til rentefald i USA.

Den amerikanske centralbanks referat fra det seneste møde i Federal Reserves renteudvalg viser, at udvalget er klar til at begynde at sænke de amerikanske renter på det næste pengepolitiske møde i september.

Langt de fleste udvalgsmedlemmer mente, at hvis data kom ind som forventet, vil en reduktion i september sandsynligvis være passende.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,2 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerede tidligt stigninger på 0,1 pct. i de tre store aktieindeks, men markedet er siden vendt, og ved 6.30-tiden peges der på kursfald på omkring 0,1 pct., når markedet åbner senere på dagen.

I Tokyo hælder investorerne til den positive side, efter at dagens PMI-data har vist forbedret aktivitet generelt og isære med en stigende servicesektor.

Nikkei-indekset stiger 0,4 pct., mens Topix-indekset er tilbage på nulpunktet efter kortvarigt at have testet negativt territorium.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er igen underdrejet, mens børsen i Hongkong følger den positive tendens fra Wall Street.

Shanghai Composite-indekset er uændret, mens CSI 300 viger 0,1 pct.

Hang Seng ligger til gengæld med et plus på 0,4 pct.

I Taipei falder Taiex-indekset 0,1 pct., Kospi-indekset i Seoul viger 0,4 pct., hvilket også gælde Singapores Strait Times-indeks.

Børsen i Sydney har vendt et tab i ASX-indekset på 0,2 pct. til en gevinst på 0,3 pct. kort før lukketid.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,4
Topix0,0
Hongkongs Hang Seng+0,4
China Shanghai Composite0,0
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex-0,4
Sydkoreas Kospi-0,1
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200+0,3

.\\˙ MarketWire