Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

MT Højgaard kunne se ordreindgangen vokse i andet kvartal men international afvikling tynger

22/8 08:23

Den danske entreprenør MT Højgaard Holding havde godt momentum i andet kvartal, hvor ordreindgangen var på det højeste niveau i fem kvartaler og især var drevet af anlæg og renovering af almene boliger.

Dog tyngede afvikling af selskabets internationale aktiviteter bundlinjen.

Det viser regnskabet for andet kvartal, hvor forventningerne til hele året bliver fastholdt.

- MT Højgaard Danmark udbyggede de seneste kvartalers momentum med robust drift, højere aktivitet og bedre marginer. Enemærke & Petersen leverede et solidt og svagt stigende resultat, hvor effekten af projekter med lavere indtjening begyndte at aftage, skriver selskabet.

Omsætningen voksede i kvartalet til 2665 mio. kr. fra 2473 mio. kr. i andet kvartal 2023.

Samtidig gik driftsresultatet (EBIT) frem til 124 mio. kr. fra 84 mio. kr. året inden.

På bunden voksede overskuddet til 52 mio. kr. fra 28 mio. kr. og var her trukket ned af et tab på 29 mio. kr. fra ophørte aktiviteter.

Ordreindgangen landede i andet kvartal på 2780 mio. kr. mod 2390 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Ser man dog på halvåret ligger første halvdel af 2024 et stykke under samme periode 2023. I årets første seks måneder lød ordreindgangen på 4034 mio. kr. mod 6389 mio. kr. i 2023.

MT Højgaard Holding fastholder forventningen om et driftsresultat (EBIT) på 400-425 mio. kr. med en omsætning på 10-10,5 mia. kr.

- Forventningerne under støttes af en høj ordredækning, en solid pipeline og en stærk eksponering mod vækstområder, skriver MT Højgaard.

Tabel over MT Højgaard Holdings regnskab for andet kvartal af 2024:

Mio. kr.
Q2 2024
Q2 2023
FY 2023
Omsætning
2665
2473
9788,2
EBIT124
84
389,1
Resultat af fortsættende aktiviteter
81
55
305
Nettoresultat
52
28
103,6

MT Højgaard Holdings forventninger til 2024:

Mio. kr.

Ved Q2 2024

Før Q2 2024
Omsætning
10.000-10.500
10.000-10.500
EBIT
400-425
400-425

.\\˙ MarketWire