Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN ser fortsat positivt momentum trods lille skuffelse i andet kvartal

22/8 08:52

GN-ledelsen ser fortsat en klart positiv udvikling i selskabets kurs mod vækst, højere indtjening og nedbringelse af gælden, selv om udviklingen i andet kvartal ikke helt kunne følge med konsensus i markedet.

Det er den overordnede konklusion efter torsdag morgens regnskab, hvor det danske selskab kunne afsløre, at det stadig slås med negativ markedsvækst i segmentet for headsets og mødeudstyr til virksomheder.

Derfor var den organiske vækst i Enterprise-divisionen også let negativ, mens analytikerne havde ventet en flad udvikling.

Til gengæld var væksten høj i både Hearing, der laver høreapparater, og i Gaming & Consumer, som efter junis melding om en nedskalering af forbrugerprodukterne primært fokuserer på Gaming.

I begge divisioner leverede GN nemlig tocifret organisk vækst, og mens det for Hearing fortsat var lidt under det ventede i markedet, var det for Gaming & Consumer klart bedre end ventet.

Derfor blev den overordnede organiske vækst i kvartalet også stort set som ventet - på 5 pct. mod konsensus om 5,1 pct. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af GN selv.

- Vi er overordnet set meget tilfredse med kvartalet. Der var stærk eksekvering i alle divisionerne, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, til MarketWire.

- I Hearing var det endnu et kvartal med tocifret vækst. Markedet vokser naturligvis langsommere, så vi tager fortsat markedsandele. I Enterprise er markedet stadig ikke helt genrejst. Vi ser stadig bedring, men vi er der ikke helt endnu. Men vi servicerer vores kunder godt og forsvarer vores markedsandel. Gaming & Consumer viste stærke takter med en vækst på 12 pct. organisk, fortsætter topchefen.

Spørger man hos ABG Sundal Collier ser analytiker Morten Larsen heller ikke nogen klare advarselslamper blinke.

- Regnskabet er lidt under i forhold til højt satte forventninger, men de underliggende trends i selskabet ser meget positive ud, siger analytikeren til MarketWire.

Tabel over GN's regnskab for andet kvartal:

Mio. kr.
Q2 '24:
Q2 '24(e):
Q2 '23:
FY '24(e):
FY '23:
Omsætning
4499
4552
4394
18.608
18.120
- Hearing
1792
1864
1719
7379
6802
- Enterprise
1785
1863
1861
7592
7463
- Gaming & Consumer
922
826
814
3624
3855
Organisk vækst*
5
5,1
-8
3,9
-1
- Hearing*
10
12,0
15
11,3
13
- Enterprise*
-3
0,2
-23
2,0
-13
- Gaming & Consumer*
12
1,6
-4
-5,7
5
EBITA
374395
331
2293
1200
EBITA-margin8,3
8,7
7,5
12,3
6,6
Resultat før skat
144
153
N/A
1328
N/A
Nettoresultat112
119
N/A
1029
N/A

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet af GN selv blandt op til 17 analytikere forud for regnskabet.

* = tallene for organisk vækst er afrundet til hele tal i GN's regnskaber. Derfor er der ingen decimaler i tallene for første kvartal 2023 og hele 2023.

OBS: GN oplyser i en note til sine estimater, at de kan være mudret af indregning af omkostninger i forbindelse med nedskaleringen af forbrugerforretningen for headsets.

GN's forventninger til 2024:

%
Ved Q2 '24:
11. juni:
Ved Q1 '24:
Ved FY '23:
Organisk vækst
2-62-6
2-82-8
EBITA-margin
12-1312-13
12-14
12-14
Frie pengestrømme (mio. kr.)
Mere end 900
Mere end 900
Mere end 700
Mere end 700

.\\˙ MarketWire