Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Europæisk temperaturmåling sender renterne op

22/8 11:41

En væsentlig fremgang i temperaturmålingen hos de europæiske indkøbschefer har torsdag sat skub i renterne.

Selv om industrisektoren i Europa stadig hænger i bremsen, er der fuld fart på servicesektoren, hvilket trak den samlede aflæsning op mod forventningen om en marginal tilbagegang.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation er torsdag ved middagstid 2,19 pct. Det er 2 basispoint over niveauet onsdag eftermiddag.

Senere torsdag venter nye indtryk, når den amerikanske centralbanks årlige symposium i Jackson Hole starter. Den helt store begivenhed venter dog fredag, når Jerome Powell, chef for centralbanken Federal Reserve, taler klokken 16.

De europæiske erhvervstillidsmålinger i form af PMI-opgørelserne viste overraskende fremgang i august.

Samlet var der tale om en fremgang til 51,2 fra 50,2, mens økonomerne havde ventet en marginal tilbagegang til 50,1.

Forbedringen var drevet af en stærk udvikling i servicesektoren, der steg til 53,3 fra 51,9, hvor der ellers var ventet et fald til 51,7. Omvendt skuffede industri-PMI'en en smule, da den faldt til 45,6, hvor der ellers var ventet et uændret niveau på 45,8.

I eftermiddag venter temperaturmålinger fra de amerikanske indkøbschefer, hvor der samlet er ventet en tilbagegang til 53,2 fra 54,3. Dertil kommer nye tal for nytilmeldte ledige og den månedlige opgørelse af udviklingen i forbrugertilliden i eurozonen.

.\\˙ MarketWire