Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Finansielle markeder afventer tale af USA's centralbankchef

23/8 06:32

De asiatiske aktiemarkeder fortsætter den ujævne udvikling fredag morgen, hvor markedsdeltagerne afventer dagens tale af den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Jerome Powell ventes at bekræftelse indikationerne i det seneste referat fra det pengepolitiske møde i juli, der klart pegede på, at Federal Reserve er på vej med en rentereduktion på det førstkommende møde i september, såfremt de økonomiske data lever op til forventningerne.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,4 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer stigninger på 0,2-0,5 pct. i de tre store aktieindeks, når markedet åbner senere på dagen.

I Tokyo trækker en styrket yen lidt ned i det samlede regnskab.

Den japanske valuta bliver støttet af centralbankchef Kazuo Uedas kommentarer i dagens redegørelse for den japanske centralbanks pengepolitisk over for parlamentet i Tokyo.

Her fastholdt Ueda, at Bank of Japan er klar til at hæve renten, hvis økonomien og prisudviklingen bevæger sig i tråd med bankens prognoser.

Data tidligt fredag viste, at den japanske kerneinflation accelererede for tredje måned i træk i juli, men en opbremsning i de efterspørgselsdrevne prisstigninger tyder på, at der ikke bør være hastværk med øjeblikkelige renteforhøjelser.

Nikkei-indekset falder 0,2 pct., og Topix-indekset viger 0,1 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er i modsætning til Tokyo på den grønne gren, idet både Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset stiger 0,3 pct.

Hang Seng ligger til gengæld med et minus på 0,3 pct.

I Taipei falder Taiex-indekset 0,8 pct., Kospi-indekset i Seoul viger 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks stiger 0,1 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,2
Topix-0,1
Hongkongs Hang Seng-0,3
China Shanghai Composite+0,3
China CSI 300
+0,3
Taiwan Taiex-0,8
Sydkoreas Kospi-0,1
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI+0,1
Sydney ASX 200-0,2

.\\˙ MarketWire