Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Stille rentestart mens der ventes på Powells tale

23/8 08:44

Der hersker ro på rentemarkedet fredag morgen, hvor investorerne forholder sig afventende forud for eftermiddagens tale af den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Powell går på talerstolen fredag kl. 16 i forbindelse med den amerikanske centralbanks årlige tale på symposiet i Jackson Hole i delstaten Wyoming. Her vil investorerne stille skarpt på, hvad Powell indikerer med hensyn til renteudsigterne i USA.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation fredag morgen 1 basispoint højere i 2,21 pct.

Hos Jyske Bank venter investeringsspecialist Tommy Steg ikke, at Powell i eftermiddag vil komme med de store revolutionerende budskaber.

I stedet regner han med, at Powell vil signalere snarlige rentenedsættelser, herunder på rentemødet i september, afhængigt af hvordan økonomien udvikler sig.

- Powell vil sandsynligvis også antyde, at rentenedsættelserne bliver moderate, det vil sige i omfanget af 25 basispoint fremfor de 50 basispoint, som rentemarkedet har spekuleret i. Det kan blive en lille udfordring for rentemarkedet, der pt. indpriser en rentenedsættelse på lidt over 30 basispoint på mødet i september, skriver Tommy Steg.

Jyske Bank venter, at Federal Reserve sænker renten med 25 basispoint på mødet i september.

- Powell vil dog ikke udelukke større renteforhøjelser, men sandsynligvis understrege, at det kræver klare tegn på, at USA er på vej i recession eller en fornyet uro på de finansielle markeder, tilføjer Tommy Steg.

.\\˙ MarketWire