Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV kan løfte indtjeningen markant med et opkøb af DB Schenker spår Bernstein

23/8 13:34

En dansk sejr i kampen om den tyske transport og speditørkoncern DB Schenker kan give DSV et markant indtjeningshop.

Det vurderer finanshuset Bernstein ifølge Bloomberg News efter rygter om at både DSV og kapitalfonden CVC i spidsen for et større konsortium har budt 14 mia. euro svarende til 104 mia. kr. for tyske den tyske transport og speditørkoncern.

I tilfælde af dansk sejr ser Bernstein mulighed for, at DSV kan nå en indtjening per aktie på 120 kr., når synergierne er fuldt realiseret.

Det vil være 40 pct. højere end uden aftalen, vurderer Bernstein, der ser aktien som tæt på fair værdiansat uden et opkøb af DB Schenker.

Bernstein-analytiker Alex Irving siger, at den rapporterede værdiansættelse på "omkring 14 mia. euro" efterlader en vis usikkerhed og antyder, at der er en mulighed for, at tilbudsgiverne har tildelt forskellige værdiansættelser til virksomheden.

Yderligere fintuning af begge bud er ifølge analytikeren fortsat mulig, hvilket lader døren stå åben for højere værdiansættelse eller større ikke-monetære indrømmelser.

Andre faktorer vil sandsynligvis blive taget i betragtning, især hvis tilbudsgiverne er kommet frem til en lignende værdiansættelse, såsom hvad der vil være bedst for Tysklands økonomi og arbejdspladser, evnen til at erhverve virksomheden og investeringsplaner.

CVC har foruden buddet på 14 mia. euro også ifølge Bloomberg News luftet muligheden for at forhøje til 16 mia. euro foruden at give den tyske stat mulighed for at geninvestere 3 mia. euro i DB Schenker mod 25 pct. af aktierne.

Bernstein har den positive anbefaling "outperform" og kursmålet på 1550 kr. for DSV-aktien, der fredag over middag ligger med 3,0 pct. til 1224,50 kr.

.\\˙ MarketWire