Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med BHP, ExxonMobil og IBM

27/8 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

KINAS EKSPORTBEGRÆNSNINGER PÅ HALVLEDERMATERIALER ØGER FRYGTEN FOR CHIPMANGEL

Kinesisk eksportkontrol af afgørende halvledermaterialer rammer forsyningskæderne og vækker frygten for mangler i vestlig produktion af avancerede chips og militært hardware. Grænser for salg af germanium og gallium, som bruges til halvlederapplikationer og i komponenter til militær- og kommunikationsudstyr, har ført til en næsten fordobling af mineralpriserne i Europa i det seneste år. (CHINA EXPORT CURBS ON SEMICONDUCTOR MATERIALS STOKE CHIP OUTPUT FEARS)

MINESELSKABET BHP ADVARER OM 'UJÆVNT OPSVING' FOR KINESISK EFTERSPØRGSEL

Verdens største mineselskab, BHP, fik en stigning i indtægterne på 3 pct. i første halvår. Koncernen advarer samtidig om et "ujævnt opsving" i den kinesiske økonomi, træg industriel efterspørgsel og højere renter, som vil fortsætte med at katalysere volatilitet på de globale råvaremarkeder. (BHP REVENUES RISE 3% AS MINER WARNS OF ‘UNEVEN RECOVERY’ FOR)

EXXON ADVARER OM OLIECHOK HVIS LEVERANDØRER ANTAGER AT EFTERSPØRGSLEN VIL FALDE

Olieselskabet ExxonMobil vurderer, at den globale olieefterspørgsel vil forblive stort set uændret frem til 2050 og advarer om, at ethvert tiltag til at begrænse investeringer i fossile brændstoffer vil udløse et nyt energiprischok.(EXXON WARNS OF OIL SHOCK IF SUPPLIERS ASSUME DEMAND WILL FALL BY 2050)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

ELLIOTT INVESTMENT KRITISERER SOUTHWEST-LEDELSE FOR FORSINKEDE ÆNDRINGER

Aktivistinvestoren Elliott Management har fremlagt en plan for at få styr på Southwest Airlines og fyre ledelsen i et åbent brev til aktionærerne. Investoren planlægger at mødes med flyselskabets repræsentanter i september. Elliott sidder på ca. 8 pct. af de udestående aktier. (ELLIOTT INVESTMENT CRITIQUES SOUTHWEST LEADERSHIP, OVERDUE CHANGES)

APPLE PLANLÆGGER LANCERING AF NY IPHONE MED FORVENTEDE AI-FUNKTIONER I SEPTEMBER

Apple har udsendt invitationer til en begivenhed i september, hvor virksomheden forventes at afsløre iPhone 16, som har indbygget nye kunstig intelligens-drevne funktioner. Invitationen indeholder ikke yderligere detaljer. (APPLE PLANS SEPT. 9 EVENT; NEW IPHONE, AI FEATURES EXPECTED)

IBM LUKKER KINESISKE R&D-ENHED

IBM lukker selskabets kinesiske forsknings- og udviklingsafdeling og flytter aktiviteterne til andre oversøiske faciliteter. IBM står over for en skærpet konkurrence i Kina, hvor infrastrukturforretningen er faldet i de sidste par år. (IBM SHUTS CHINA R&D OPERATIONS IN LATEST RETREAT BY U.S. COMPANIES)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

UBER IDØMT MILLIONBØDE AF DATATILSYN FOR AT KRÆNKE CHAUFFØRERS PRIVATLIV

De hollandske myndigheder har idømt Uber en bøde på rekordhøje 245 mio. pund for "alvorlig overtrædelse" af databeskyttelsesreglerne i forbindelse med overførsel af personlige oplysninger om selskabets europæiske chauffører til USA. Det amerikanske samkørselsselskab vil appellere straffen, der betegnes som "fuldstændigt uberettiget". (UBER FINED £245M BY DUTCH DATA REGULATOR FOR VIOLATING DRIVERS’ PRIVACY)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

ENERGIOVERGANG I MODVIND

Siemens Energy skal omstrukturere vindenergiforretningen. Det kræver udholdenhed og tålmodighed, men aktiemarkedet stoler på, at det lykkes. (ENERGIEWENDE IM GEGENWIND)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

EUROPAS SMALL CAPS ER LIGE SÅ BILLIGE SOM I 2008

I næsten tre år har europæiske small caps klaret sig dårligere end aktier i store selskaber. Resultatet er, at de er væsentligt undervurderede. Nu kan vendepunktet komme. (EUROPAS NEBENWERTE SO GÜNSTIG WIE 2008 – WELCHE AKTIEN NUN ATTRAKTIV SIND)


SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HANDLERE DUMPER KINA OG LÆSSER EM-OBLIGATIONS-ETF'ER

Investorer trækker penge ud af børshandlede fonde, der investerer i kinesiske aktier på grund af voksende bekymring over landets økonomi. Samtidig købes der op i vækstmarkedsgæld, da den amerikanske centralbank nærmer sig starten på en lempelsescyklus. (TRADERS DUMP CHINA, LOAD UP ON EM BOND ETFS AS FED CUTS NEAR)

.\\˙ MarketWire