Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Stille dansk rentestart forud for amerikansk forbrugertillid

27/8 08:36

Der er ikke de store ændringer i de danske statsobligationsrenter fra start tirsdag.

Renten på den danske tiårige statsobligationsrente åbner tirsdag med en stigning på 1 basispoint til 2,21 pct.

Der er kun få nøgletal på programmet tirsdag, og de er alle uden nævneværdig tyngde.

Tyskland har fremlagt den endelige opgørelse af BNP-væksten i andet kvartal. Og som ventet var der ingen revision af det svage vækstbillede, der har plaget tysk økonomi det seneste år.

Økonomien hos vor sydlige nabo skrumpede 0,1 pct. i andet kvartal i forhold til årets første tre måneder, hvor økonomien voksede med 0,2 pct. på kvartalsbasis.

Fra USA kommer data for boligpriserne, men dagens vigtigste data er den amerikanske forbrugertillid, der giver et billede af forventningerne til det vigtige privatforbrug.

- Skulle forbrugertilliden falde i august, kan det presse renterne ned, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat tirsdag morgen.

.\\˙ MarketWire