Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Carlsberg kan lande flere Pepsi-kontrakter med overtagelse af Britvic spår Danske Bank

27/8 11:42

Carlsberg vil formentlig sikre sig flere kontrakter med den amerikanske sodavandsgigant Pepsico i det kommende års tid, hvis overtagelsen af det britiske bryggeri Britvic går igennem.

Det spår Danske Bank i et notat, hvori anbefalingen "køb" fastholdes. Også Danske Banks kursmål for Carlsberg-aktien er uændret 1000 kr.

- Vi har tidligere kigget på potentielle nye Pepsi-aftaler i Vesteuropa, som vi stadig finder sandsynlige. Men Asien er blevet nævnt adskillige gange af Carlsberg, og derfor kortlægger vi potentialet i denne region, indleder Danske Bank notatet.

Konklusionen er dog ikke alt for opløftende.

- Vi tror ikke, at Carlsberg vil få adgang til store markeder som Kina og Indien, og Etika, Pepsis nuværende partner, virker stærk.

- Vi fremhæver Malaysia og Singapore, selv om de efter vores mening repræsenterer muligheder med lav volumen, skriver Danske Bank, i notatet.

Bankens bryggerianalytiker André Thormann ser overordnet stadig de største muligheder i Europa, især i Frankrig, hvis Carlsberg ender med at overtage produktion, salg og distribution for Pepsi. Derimod ser han altså begrænsede muligheder i Asien.

BRITVIC HAR TÆTTE BÅND TIL PEPSI I STORBRITANNIEN

Pepsi-samarbejdet er kommet på tale, efter at Carlsberg i starten af juli offentliggjorde et tredje bud på over 29 mia. kr. for Britvic.

Den britiske læskedrikproducent har nemlig licensaftaler med Pepsico gældende for det britiske og irske marked. Og da Britvics bestyrelse i juli bakkede op om handlen efter at have vendt tommelfingeren ned til de to foregående, tyder meget på, at Carlsberg har kurs mod at blive Pepsicos største europæiske partner.

Til gengæld har aktiemarkedet tilsyneladende ikke været alt for begejstret for handelen. Siden Britvic den 21. juni annoncerede, at det havde afvist to bud fra Carlsberg, er den danske bryggeriaktie faldet over 17 pct.

Og siden Carlsberg fik opbakning fra Britvics bestyrelse til sit tredje købstilbud den 8. juli, har aktien tabt næsten 7 pct. Heraf er størstedelen af nedturen dog sat ind, efter et skuffende regnskab fra Heineken i slutningen af juli advarede investorerne om, at ølsalget i juni var særdeles skidt for bryggerierne i Vesteuropa.

Carlsberg-aktien stiger imidlertid tirsdag formiddag 1,9 pct. til 780 kr.

.\\˙ MarketWire