Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/tendens: Eli Lilly tager fokus efter nyt om priser på vægttabsmiddel

27/8 14:32

Eli Lilly har tirsdag udsigt til en lidt svær start på dagen, efter at medicinalkæmpen har annonceret en version af sin succesfulde vægttabsmedicin med en rabat på op til 50 pct.

Med øjnene rettet mod Nvidias regnskab onsdag aften og de amerikanske PCE-inflationstal fredag eftermiddag peger futures for de tre toneangivende amerikanske aktieindeks mod marginale udsving omkring nullet.

Mandag faldt det brede S&P 500-indeks 0,3 pct., mens Nasdaq dykkede 0,9 pct. Dow Jones steg derimod 0,2 pct. til ny lukketop i 41.240,52 indekspoint.

Interessen for AI-kongen Nvidias regnskab er stor efter en regnskabssæson, der har vist skuffende resultater fra flere andre af de såkaldte "Magnificent Seven" mega-cap-aktier, der også tæller Apple, Microsoft, Amazon, Alphabet, Meta og Tesla.

Regnskabet kan give genlyd på det generelle aktiemarked, da Nvidia har den næststørste vægtning i S&P 500-indekset efter Apple, og da selskabet handles til en hæsblæsende værdiansættelse.

Prisfastsættelse på optionsmarkedet viser, at handlerne ser potentiale for en bevægelse på næsten 10 pct. i begge retninger efter regnskabet.

Det vil føre til bevægelser på cirka 160 point i Nasdaq 100-indekset eller en bevægelse på 0,8 pct. ifølge data udarbejdet af Bloomberg.

- Nvidias tal vil være gode, men det, der betyder noget, er prognosen for at forstå, om efterspørgslen stadig er sund, siger Alberto Tocchio, porteføljeforvalter hos Kairos Partners, ifølge Bloomberg News.

- Hvis vi får dårlige nyheder, vil rotationen blive stadig stærkere, da markedet stadig er meget tungt eksponeret mod mega-cap-aktier.

Nvidia-aktien hang i bremsen mandag med et minus på 2,3 pct. og med et fald på 0,8 pct. i tirsdagens formarked ser den negative udvikling ud til at fortsætte.

ELI LILLY SÆLGER VÆGTTABSMIDDEL MED RABAT

Amerikanske Eli Lilly sælger nu sit storsælgende vægttabsmiddel Zepbound med en rabat på op til 50 pct. for hætteglas med enkelte doser.

Novo Nordisks store amerikanske rival, Eli Lilly, vil sælge fedmemidlet og supersællerten Zephound til patienterne til 399 dollar for fire ugers behandling, svarende til 2660 kr., for den laveste dosis på 2,5 milligram. Prisen for 5 milligram bliver 549 dollar for fire ugers behandling, eller fire hætteglas.

Eli Lilllys aktie sendes 0,8 pct. lavere i formarkedet.

APPLE UDPEGER NY FINANSDIREKTØR

Apple har mandag annonceret en rokade i toppen af elektronikkæmpens ledelsesgruppe.

Den hidtidige og mangeårige finansdirektør Luca Maestri vil til januar træde tilbage, mens Kevan Parekh, nuværende vicedirektør med ansvar for finansiel planlægning og analyse, vil tage over.

Kevan Parekh er altså ikke ny hos koncernen, hvor han har arbejdet i 11 år, og han har tidligere også haft ansvaret for globalt salg og marketing, og han har tidligere arbejdet for Thomson Reuters og General Motors.

Apple-aktien ligger i tirsdagens formarked med et fald på 0,5 pct.


.\\˙ MarketWire