Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Renterne kravler marginalt tilbage fra start

28/8 08:49

En del af tirsdagens stigning i de lange amerikanske renter forduftede ud på aftenen, og dermed er der også igen tæt på synkronisering med markedet herhjemme, hvor den tiårige rente går marginalt tilbage fra start onsdag morgen.

Det sker i et afdæmpet marked, før der torsdag og fredag kommer mere gang i gaden, når der præsenteres inflationstal fra Europa og amerikanske væksttal, der kan give et klarere billede af vejen frem for henholdsvis Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske pendant, Federal Reserve.

Tirsdag endte renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med en stigning på 4 basispoint, men onsdag morgen falder renten igen med et enkelt basispoint til 2,23 pct.

Onsdagens makrokalender er noget blodfattig, idet der ikke er nogen planlagte nøgletal af betydning fra det større økonomier.

Først mod slutningen af ugen tager det fart på nøgletalssiden med en amerikansk vækstopgørelse og de ugentlige ledighedstal fra USA torsdag, hvor også Tyskland og Spanien står klar med inflationstal for august, mens der også er økonomiske tillidstal fra eurozonen på plakaten.

Fredag venter det samlede inflationsestimat for eurozonen og også flere tunge opgørelser fra USA endnu en gang.

.\\˙ MarketWire