Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gabriel leverer klar fremgang og regner med at ende i øvre ende af egne forventninger

29/8 10:42

Møbelpolstringsselskabet Gabriel Holding havde fremgang i både salget og driften i tredje kvartal 2023/24, mens generelt faldende efterspørgsel betød faldende salg over de første ni måneder af året, hvor indtjeningen til gengæld blev løftet.

Den faldende efterspørgsel håndteres af Gabriel med en ny vækststrategi, som ledelsen løftede sløret for allerede i starten af august.

For tredje kvartal kan selskabet konstatere en omsætning på 230,9 mio. kr. mod 223,2 mio. kr. i den tilsvarende periode året før. Over de første ni måneder faldt salget til gengæld til 699,9 mio. kr. fra 715,2 mio. kr. året før.

Til gengæld er indtjeningen før renter og skat (EBIT) som følge af gennemførte besparelser blevet øget til 19,1 mio. kr. over regnskabsåret første ni måneder mod 18,2 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

For tredje kvartal isoleret set var driften på 8,6 mio. kr. mod et tab på 2,9 mio. kr. i tredje kvartal 2022/23.

I starten af august lancerede Gabriel en ny vækststrategi som følge af faldende efterspørgsel på polstrede erhvervsmøbler.

- Tilpasningerne har primært påvirket koncernens administrative stab og generelle eksterne omkostninger, mens salgs- og udviklingsorganisationen generelt er uændret og aktivitetsniveauet opretholdt, skriver Gabriel Holding i regnskabet for tredje kvartal.

Justeringerne betyder dog også lidt ekstra omkostninger på kort sigt, hvorfor driften ventes at falde i fjerde kvartal.

Det munder ud i en fastholdelse af prognosen for hele regnskabsåret om en omsætning på 880-930 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 8-15 mio. kr.

Gabriel regner dog nu med, at resultaterne vil ende i den øvre ende af de udmeldte intervaller.

Aktien stiger efter regnskabet med 3,9 pct. til 268 kr.

Tabel for Gabriel Holdings regnskab for tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2023/24:

Mio. kr.
Q3 '23/24:Q3 '22/23:9M '23/24:
9M '22/23:FY '22/23:
Nettoomsætning
230,9
223,2
699,9
715,2
931,2
EBIT
8,6
-2,9
19,1
18,2
15,9
Resultat før skat
6,0
-6,2
7,2
7,2
2,6
Nettoresultat
3,4
-5,5
3,7
3,4
-4,3

Gabriel Holdings forventninger til 2023/24:

Mio. kr.

Ved Q3 '23/24:

Før Q3 '23/24:
OmsætningØvre ende af 880-930
880-930
EBIT
Øvre ende af 8-15
8-15

.\\˙ MarketWire