Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's Lane forudser væsentlig dæmper på lønvæksten næste år

29/8 13:51

Mange har fået mere i lønposerne de seneste år, og det har været med til at drive inflationen op. Men næste år kan den udvikling blive dæmpet betragteligt, mener Philip Lane, der er cheføkonom i Den Europæiske Centralbank, ifølge Bloomberg News.

- Det peaker nu, og de næste to år vil bevægelserne blive markante på den måde, at det resulterer i meget lavere vækst i den nominelle løn, siger Philip Lane.

Dermed forudser han en markant opbremsning i 2025 og 2026, men på den helt korte bane er der fortsat udsigt til lønstigninger.

- I andet halvår i år vil vi fortsat se flere lønløft, lyder det fra cheføkonomen, der baserer det på ECB's egne data, der overvåger løntrends.

Meldingerne fra ECB's cheføkonom kommer, blot få uger før centralbanken skal afholde sit næste rentemøde. Her vil de blandt andet forholde sig til, om inflationen er dæmpet nok til, at de igen kan sænke renterne, sådan som det skete på mødet i juni. Det var første gang efter en lang periode med stramninger og efterfølgende fastholdt høje renter.

.\\˙ MarketWire