Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens obligationer: Renteplus efter tysk inflation og beroligende amerikanske jobdata

29/8 17:00

Renten svingede frem og tilbage torsdag frem mod og efter tyske inflationstal og amerikanske data fra arbejdsmarkedet.

Enden blev en rente på 2,24 pct. for den toneangivende tiårige statsobligation, hvilket var 3 basispoint højere end onsdag.

De tyske forbrugerpriser dykkede i august og faldt mere end ventet. Og det vækker lettelse hos Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Pyh! Det var en rigtig god nyhed om inflationen i Tyskland. Inflationen aftager mere end ventet og er nu på det laveste niveau i 41 måneder. Den tyske inflationsrapport peger klart mod lavere renter efter næste rentemøde i ECB, skriver økonomen i en kommentar.

Den Europæiske Centralbank holder rentemøde om 14 dage, og den tyske inflationsrapport baner vejen for en ny europæisk rentesætning.

Ud på eftermiddagen skiftede fokus til USA, hvor det drejede sig om den ugentlige temperaturmåler på arbejdsmarkedet - antallet af nytilmeldte ledige, hvilket endte lavere end ventet. Ifølge Jyske Bank blev investorerne i starten af august skræmt af en kraftig stigning i arbejdsløsheden i juli, der signalerede recession.

- Ansøgningerne er faldet tilbage de seneste uger, og det har beroliget investorerne, fordi det dæmper risikoen for en recession, skriver banken - og de seneste tal peger da også i denne retning.

Fredag er en ny dag. Her vil fokus rette sig om inflationen i eurozonen samt i USA.

.\\˙ MarketWire