Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Stoxx 600 på rekordjagt - tysk takeaway-selskab toppede på Dubai-nyt

29/8 17:48

Torsdag havde investorerne kun en hovedrysten tilovers for fald i aktiekursen hos chipkæmpen Nvidia, efter at AI-gigantens regnskab sent onsdag ikke faldt i god jord hos investorerne.

Det var ellers blevet spået, at Nvidia kunne rykke godt og grundig rundt på stemningen - men virkningen udeblev.

- Investorerne er blevet forkælede og forventer, at Nvidia ikke bare vil overgået, men nærmest kære forventningerne til selskabet over, siger Stephen Innes, analytiker hos SPI Asset Management ifølge AFP.

Samlet blev det teknologisektoren i det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600, der endte med at klare sig bedst torsdag med en fremgang på 2,1 pct., selv om Nvidia faldt 3,4 pct. torsdag eftermiddag.

- Nvidia er på nogle måder blevet et offer for sin egen succes, aktiekursen er steget over 180 pct. i år, og koncernen har slået forventningerne til indtjeningen nu i 14 af de seneste 15 kvartaler, siger Tony Sycamore, analytiker hos IG, til Reuters.

Stoxx 600 steg for tredje dag i træk med 0,8 pct. torsdag middag til indeks 524,57 - kun et mulehår fra rekordhøjen på 525,59 fra den 7. juni.

Der var bud efter tyske Delivery Hero, der bringer mad ud til sultne kunder. Aktien toppede det brede indeks et plus på 13,2 pct. til 26,57 euro.

Fremgangen kom, efter at onlinetakeaway-kædens regnskab slog markedets forventninger og på nyheden om, at selskabet vil børsnotere datterselskabet Talabat på børsen i Dubai. Talabat bringer mad ud i De Forenede Emirater.

Kina har droppet midlertidige foranstaltninger på brandy importeret fra EU. Det var vand på de franske spiritusproducenters mølle.

Remy Cointreau og Pernod Ricard endte begge 2 pct. højere torsdag.

.\\˙ MarketWire