Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu

30/8 13:04

Der sættes rekord på aktiebørserne i Europa fredag, hvor det brede Europa Stoxx 600-indeks har nået det højeste niveau nogensinde i løbet af formiddagen.

Fremgangen sker på trods af, at danske Ambu gør en skidt figur og falder mest blandt de store europæiske aktier.

Ved 12.45-tiden ligger Europa Stoxx 600-indekset til samlet fremgang på 0,3 pct., blandt andet understøttet af afdæmpede inflationstal fra eurozonen, der bakker op om udsigterne til en rentenedsættelse til september.

Den positive undertoner rammer bredt. Selskabsspecifikt er nyhederne dog at finde blandt de faldende aktier.

Det gælder blandt andet chipsektoren, hvor ASML og BI Semiconductor falder henholdsvis 1,6 pct. og 2,3 pct.

Det sker, efter at Bloomberg News kan berette, at den amerikanske chipkæmpe Intel overvejer en opsplitning af selskabet i to inden for henholdsvis chipdesign og fremstilling af chips. Det fortæller anonyme kilder til nyhedsbureauet.

- Det kan betyde, at køb af udstyr kan blive sat på pause som et resultat, siger analytiker Gerard Guerdat til Bloomberg.

Herhjemme og i også Europa stikker Ambu negativt ud med et dyk på 14 pct., selv om selskabet blot har præsenteret et fuldt regnskab efter en opjustering og foreløbige regnskabstal så sent som i juli.

Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, peger på, at det bratte fald kan skyldes den organiske vækst i Ambus vækstben Endoscopy Solutions. Her var væksten i kvartalet aftagende - særligt på grund af et vigende salg af lungeendoskoper.

- Den organiske vækst inden for Endoscopy Solutions lever ikke helt op til forventningerne. Værdiansættelsen af Ambu er efter min vurdering i høj grad knyttet op på vækstfundamentet for lige netop endoskopiforretningen, siger han til MarketWire.

- Der noterer jeg mig i det her kvartal, at der inden for lungeendoskopi opnås en organisk vækst på 9,9 pct., og det er svagere end forventningerne på 13 pct., fortsætter han.

.\\˙ MarketWire