Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League

30/8 15:02

Torsdag sikrede FC København sig adgang til Conference League, og fredag er klubbens seks modstandere fundet ved lodtrækning.

Klubben undgik blandt andre Chelsea fra øverste seedningslag og løber i stedet ind i spanske Real Betis og tyrkiske Istanbul Basaksehir.

Derudover venter Hearts fra Skotland, polske Jagiellonia Bialystok, østrigske Rapid Wien og Dinamo Minsk fra Belarus.

FCK var placeret i øverste seedningslag på baggrund af de koefficientpoint, klubben har samlet sammen i europæiske turneringer i de seneste fem sæsoner.

Faktisk er FCK på papiret næstbedst i Conference League, hvis man ser på koefficientpoint, og er groft sagt "seedet" til at nå finalen i Conference League.

Københavnerne er således kun overgået af engelske Chelsea i den tredjebedste europæiske turnering, hvis man måler de 36 deltagende hold i ligaspillet på koefficientpoint.

/ritzau/