Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Den svenske regering vil afskaffe flyskatten fra juli 2025

3/9 14:58

Den svenske regering vil afskaffe flyskatten i efterårsbudgettet.

Det sagde Linda Lindberg, Sverigedemokraternas gruppeleder, på en pressekonference tirsdag sammen med blandt andre statsminister Ulf Kristersson.

Det skriver det svenske nyhedsbureau Direkt.

Linda Lindberg begrunder forslaget med, at afskaffelsen vil forbedre tilgængeligheden i hele landet.

Derudover peger hun på, at tiltaget vil styrke den svenske luftfarts konkurrenceevne og reducere billetpriserne for svenske rejsende.

- Når det gælder klimapåvirkninger, bliver de i stigende grad reguleret på EU-niveau, sagde hun.

Forslaget skal efter planen træde i kraft den 1. juli 2025.

Den svenske passagerafgift blev indført i 2018.

Den har givet skatteindtægter på omkring 1,8 mia. svenske kr. om året, skriver Aftonbladet.

.\\˙ MarketWire